Bærekraftig forvaltning af genetiske ressourcer i Norden

Velkommen til vor fælles indgangsportal. Vi er tre aktører (Nordisk Genbank, Nordisk Genbank Husdyr og Nordisk Skovbrugs Frø- og Planteråd), som er
gået sammen om en fælles internet-
portal. Information fremover, vil findes
på engelsk og skandinavisk, og du kan allerede nu finde nogen generel information her, samt besøge vore respektive sider ved at klikke på vore logo.

Nedenstående finder du en kortfattet orientering om vore arbejdsområder.

Husdyr/Nordisk Genbank Husdyr
I Norden findes der i dag ca. 60 truede husdyrracer. Hertil findes en række traditionelle landracer, som er mindre end 100 hundyr, og tilstande for disse er stærkt truet (kritisk) i følge FAOs retningslinier. I alle de nordiske lande er der iværksat en række tiltag for at bevare disse traditionelle husdyrracer. Takket være ildsjæle, interesseorganisationer og genbanker kan de fleste racer reddes, men det kræver økonomsk støtte fra vore myndigheder. Det er ikke alene de tradtionelle husdyrracer, landracerne, som skal forvaltes, men også de nuværende kommercielle husdyrracer. Et fremtidigt genetisk mangefold er afhængig af, at nutidens avlsforskere tager vare på den genetiske bredde inden for egne racer/populationer.

Ca. 60% af indtægterne i det nordiske landbrug stammer fra husdyr, og med fokus på øget fødevaresikkerhed i Norden, vil husdyrgenetiske ressourcer være af fundamental betydning i og med at ca. 40% af kalorieindholdet i maden kommer fra husdyr. Gennem et bæredygtigt- og langsigtet avlsarbejde vil man kunne fremavle sunde dyr, undgå udspaltning af negative genetiske effekter og fremavle dyr, som er tolerante over for visse sygdomme. Mad fra sunde dyr med velfærdsmæssig og etisk forankring i produktionssystemerne vil få betydning for fremtidens forbrugere. Genetisk fremgang står for ca. 50% af den totale ændring i husdyrproduktionen (produktivitet) og derfor er det vigtigt, at vi iværksætter de genetiske ressourcer som findes til fremtidig anvendelse

Kulturplanter/Nordiska Genbanken
I det moderne jord- og havebrug anvendes få vækstsorter, som er stærkt forædlet, med lille genetisk variation og står i stærk kontrast til de traditionelle sorter, med stor genetisk variation. Såfremt man ikke gør noget for at forhindre, at den genetiske variation forsvinder, kan det får alvorlige konsekvenser.Det har vist sig, at sorter med megen lille genetisk variation kan blive hårdt ramt af vækstsygdomme og forædlere har af samme grund måtte anvende traditionelle sorter og nært beslægtede vilde sorter, for at finde modstandsdygtighed. Ikke en gang avanceret genteknologi kan erstatte den naturlige variation med deres utallige gener og samspillet mellem disse. Den genetiske variation er uerstattelig og uden den kan man ikke drive forædling i dag.

Et organiseret bevaringsarbejde med vækstgenetiske ressourcer er en forudsætning for at kommende generationer skal forædle vækster til at kunne dække nye behov. Hvilke krav der vil blive stillet til fremtidens vækstsorter ved vi ikke noget om i dag, men sandsynligvis må de indgå i et mere miljøvenligt driftssystem og have bedre kvalitets- og resistensegenskaber. Klimaændringer kan også kræve tilpasninger af kulturvæksterne til nye dyrkningsforhold. Et organisert bevaringsarbeid av vekstgenetiske ressurser er en forutsetning for at kommende generasjoner skal kunne foredle vekster for å kunne møte nye behov. Hvilke krav som kommer til å stille til framtidens vekstsorter vet vi ingenting om i dag, men sannsynligvis må de inngå i et mer miljøvennelig driftssystem og ha bedre kvalitets- og resistensegenskaper. Klimaendringer kan også kreve tilpasninger av kulturvekstene til nye dyrkingsforhold.

Skovtræer/Nordisk Skovbrugs Frø- og Planteråd
Skovbrugets betingelser er meget forskellige i de fem nordiske lande. Finland og Sverige udskiller sig klart, da skovindustrien betyder meget for nationaløkonomien, mens betydningen er mindre i de øvrige lande. Mennesket har udnyttet skovene i umindelige tider, men skovtræforædling, der tager sigte på at forbedre træernes kvalitet, tilvækst, sundhed og
andre egenskaber, har kun været i gang i en kort periode. Det tager tid at forandre en population af træer. En trægeneration kan for bøg og eg være over 100 år, hvorimod den typisk kun er 1 år for landbrugsafgrøder. Derfor er genressourceforvaltning af skovtræer fortsat karakteriseret
ved i høj grad at dreje sig om ikke domesticeret materiale.

Hovedformålet med at bevare skovtræers genressourcer er at opretholde en stor genetisk variation i populationerne. Dette vil være grundlaget for evolutionsprocessen, der med udgangspunkt i et tilstrækkelig genetisk materiale kan sikre kontinuerlig tilpasning af træpopulationerne til ændringer i miljøet. Derved kan på lang sigt videreføres livskraftige og
naturlige populationer.

Hverken genbanker med lagring af skovfrø eller klonsamlinger er lige så effektive metoder til at bevare den genetiske variation hos skovtræer: Det skyldes, at disse metoder ikke rummer det løbende samspil med de evolutionære kræfter.