Langelands historie og anvendelse
Langeland stammer oprindeligt fra Danmark fra Langeland .
Sorten kendes også under synonymerne "Langelandsæble; Hvidt Flaskeæble; Det hvide langelandske æble, Fynsk udvalg IV".
Langeland er en frøplante, dannet 1800/1845.
Langeland er kendt i Danmark siden 1858/1896. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1951.
Langeland er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Langeland gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort/stort.
Langeland blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Langeland fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene/æblekræftangreb på ganske få grene, ingen meldugangrebne skud/meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, få angreb af sodplet/flueplet/sodplet/flueplet på halvdelen af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud/ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er tidlig/middeltidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden/er overlappende.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Langeland er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt/meget saftigt med svag/middel sødme, svag/stærk syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Langeland vurderes samlet som meget dårlig /dårlig.
Æblet har en kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 75/80 mm og en diameter på 75/84 mm, målt på det bredeste sted .
Formen er aflang og meget asymmetrisk .
Æblets grundfarve er grøngul/grøn . Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 0%/25% af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat/grov/"hamret".
Lenticellerne er små.
Lenticellernes farve virker hvide/grønne/brune i forhold til grundfarven og hvide/brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven
Stilken er lang/meget lang og middel tyk, ca.16/20 mm lang og ca.2,2/2,6 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er flad/middeldyb/dyb, og bægeret er bredt og lukket/halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være 28.
Kernehusets diameter er ca. 27/28 mm. Kernehuset udgør ca. 0,33/0,36 af hele æblets diameter.
Kernerne er middelstore og brune/rødbrune.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid/grønlig farve.
Kødet er middelfast med en 1/fin struktur.
Kødet har ingen/middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)