Oprindelse: Danmark
Engelsk navn: Jutland Cattle
Vægt: 550kg (køer), 1000kg (tyre)
Højde: 134cm (køer), 145cm (tyre)
Udseende: Broget grå til sort med horn
Type: Kombinationsrace, primært avlet efter
formmalkeegenskaber siden 1900
Antal afkom: 1
Fødselsvægt: 40kg
Antal køer i Danmark, 2017: 632

Baggrund:

Jysk kvæg er en af Danmarks ældste kvægracer. Som navnet antyder, stammer racen fra en broget type kvæg der var udbredt i Jylland fra 1600- til 1900-tallet. Racen blev grundlagt i 1881 med udgivelsen af den første stambog, hvilket blot er 3 år efter Danmarks ældste race, RDM-70, blev grundlagt. Ca. 100 dyr af kombinationstype indgik i stambogen. I 1900-tallet selekterede man racen efter malkeegenskaber og frem mod 1950 blev farve og aftegn standardiseret idet man foretrak sortbrogede individer som lignede det hollandske sortbrogede kvæg. Farvevarianten kaldte man Sortbroget Jydsk Malkekvæg (SJM) som allerede i de første 10 år af 1900-tallet udgjorde næsten samtlige fødte tyre. I 1949 vedtog foreningen for Sortbroget Jydsk Malkekvæg at Hollandsk Kvæg samt krydsningsdyr mellem racerne kunne optages i en ny stambog under racenavnet Sortbroget Dansk Malkerace (SDM). De følgende 10 år blev stort set hele den danske bestand krydset med Hollandsk Kvæg og i 1955 blev den sidste tyr af ren Jysk Kvæg udstillet hvorefter racen officielt ophørte med at eksistere.

Bevaringsarbejdet:

Enkelte avlere undgik imidlertid indkrydsning med hollandsk kvæg ved at benytte tyre af eget tillæg, og så sent som i 1980’erne fandtes der stadig enkelte dyr, som i udseende og type svarede til det oprindelige jyske kvæg. Bevaringsudvalget gik ind i arbejdet med at bevare Det Jyske Kvæg i 1987. Desværre er der ingen af de dyr, der indgår i avlen med Det Jyske Kvæg, som har stamtavler med mere end nogle få led. Bevaringen af Det Jyske Kvæg baserer dig derfor på en population, hvor dyrene enkeltvis er godkendt af bevaringsudvalget. Udvalget har fået tappet sæd efter en halv snes tyre, der er godkendt af bevaringsudvalget som værende repræsentanter for kvæg af Jysk race. Deres afkom godkendes som Jysk Kvæg, hvis mødrene er godkendt.

Bevaringsudvalget der gik ind i arbejdet med at bevare Det Jyske Kvæg, rådgiver ministeriet i bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer og har skiftet navn og kommissorium flere gange siden det første udvalg blev nedsat. I dag hedder udvalget ’Det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer hos oprindelige danske husdyrracer’ og det blev nedsat i 2013. Bevaringsudvalget som er nedsat af Miljø- og fødevareministeriet, har kun en rådgivende rolle i forhold til bevaringen af racen. Udvalget skal rådgive Miljø- og Fødevareministeriet i spørgsmål om bevaring af genressourcer hos oprindelige danske husdyr. Når det kommer til det konkrete avlsarbejde, er Bevaringsudvalget ikke involveret. Her er det avlsforeningerne der har ansvaret. Der findes avlsudvalget for Jysk Kvæg under Foreningen Danske Husdyr – Avlsforeningen for Danske Husdyrracer og Foreningen for Gamle Danske Husdyrracer, hvis formål er at bevare de gamle danske husdyr samt udbrede kendskabet til racerne. I 1997 havde man en bestand på 120 køer og 6 tyre og i 2017 var bestanden øget til 632 køer og 100 tyre. Fremgangen skyldes i stor grad fornyet interesse fra frilandsmuseer, offentlige institutioner og private ejere. Den nulevende bestand afviger dog en del fra den oprindelige bestand i og med de er markant større end individerne var i midten af 1900-tallet. Tilsvarende er også mælkeydelsen markant større, dog med en lavere fedtprocent.

Karakterisering af racen i forskningen:

Der foregår forskningsaktiviteter som retter sig mod karakterisering af racen. Karakterisering er en vigtig del af bevaringen, da vi der igennem lærer om racerne har unikke egenskaber vi kan få brug for i sikring af fremtidens fødevareproduktionen. Frem til 2019 var der udført 17 let tilgængelige studier. Majoriteten af disse er molekylærgenetiske studier af mælkeproteiner samt genetisk variation indenfor Jysk Kvæg og mellem Jysk Kvæg og et udvalg af andre racer. Kun to studier har beskæftiget sig med racens fænotypiske karakterer ved at beskrive farve og forekomst af horn samt proteinprofilering af mælk i forhold til teknologiske egenskaber. Der er kun fundet et studie der beskæftiger sig med racens socio-økonomiske betydning ved at se på genkultur co-evolutionen mellem mælkeproteiner og menneskelig laktase. Der er derfor fortsat et stort behov for at få karakteriseret flere aspekter omrking Jysk Kvæg’s egenskaber sådan at vi er bedre stillet i bevaringen af racen for fremtiden.

Produktion (305 dage):

Mælk: 6267kg
Fedt: 3,9%
Protein 3,3%

Referencer:

Sørensen, L.H. og Nielsen, V.H. (2017). Danske Husdyrgenetiske ressourcer. DCA rapport, nr. 100. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet

Landbrugsstyrelsen. (2020). available online: https://lbst.dk/landbrug/genetiske-ressourcer/husdyrgenetiske-ressourcer/ accessed 1st of May 2020

Kierkegaard, L.S., Groeneveld, L.F., Kettunen, A., Berg, P. (2020). The status and need for characterization of Nordic animal genetic resources, Acta Agriculturae Scandinavica, Section A — Animal Science, 69:1-2, 2-24, DOI: 10.1080/09064702.2020.1722216

Beja-Pereira, A., Luikart, G., England, P. R., Bradley, D. G., Jann, O. C., Bertorelle, G., Chamberlain, A. T., et al. (2003). Gene-culture coevolution between cattle milk protein genes and human lactase genes. Nature Genetics 35(4), 311–313. doi:10.1038/ng1263.

Bennewitz, J., Kantanen, J., Tapio, I., Li, M. H., Kalm, E., Vilkki, J., Ammosov, I., et al. (2006). Estimation of breed contributions to present and future genetic diversity of 44 North Eurasian cattle breeds using core set diversity measures. Genetics Selection Evolution 38(2), 201–220. doi:10.1051/gse:2005036.

Brüniche-Olsen, A., Gravlund, P. & Lorenzen, E. D. (2012). Impacts of genetic drift and restricted gene flow in indigenous cattle breeds: evidence from the Jutland breed. Animal Genetic Resources 50, 75–85.

European Cattle Genetic Diversity Consortium*. (2006). Marker-Assisted conservation of European cattle breeds: An evaluation. Animal Genetics 37(5), 475–481. doi:10.1111/j.1365-2052.2006.01511.x.

Jensen, H.L. (2020). Personlig kommunikation

Kantanen, J., Olsaker, I., Brusgaard, K., Eythorsdottir, E., Holm, L.-E., Lien, S., Danell, B. & Adalsteinsson, S. (2000a). Frequencies of genes for coat colour and Horns in Nordic cattle breeds. Genetics Selection Evolution 32, 561–576.

Kantanen, J., Olsaker, I., Holm, L.-E., Lien, S., Vilkki, J., Brusgaard, K., Eythorsdottir, E., Danell, B. & Adalsteinsson, S. (2000b). Genetic diversity and population structure of 20 North European cattle breeds. The Journal of Heredity 91(6), 446–457.

Kantanen, J., Edwards, C. J., Bradley, D. G., Viinalass, H., Thessler, S., Ivanova, Z., Kiselyova, T., et al. (2009). Maternal and paternal genealogy of Eurasian Taurine cattle (Bos Taurus). Heredity 103(5), 404–415.

Li, M. H., Adamowicz, T., Switonski, M., Ammosov, I., Ivanova, Z., Kiselyova, T., Popov, R. & Kantanen, J. (2006). Analysis of population differentiation in North Eurasian cattle (Bos Taurus) using single nucleotide polymorphisms in three genes associated with production traits. Animal Genetics 37(4), 390–392. doi:10.1111/j.1365-2052.2006.01479.x.

Li, M.-H. & Kantanen, J. (2010). Genetic structure of Eurasian cattle (Bos Taurus) based on microsatellites: Clarification for their breed classification. Animal Genetics 41(2), 150–158. doi:10.1111/j.1365-2052.2009.01980.x.

Lien, S., Kantanen, J., Olsaker, I., Holm, L.-E., Eythorsdottir, E., Sandberg, K., Dalsgard, B. & Adalsteinsson, S. (1999). Comparison of milk protein allele frequencies in Nordic cattle breeds. Animal Genetics 30, 85–91.

Negrini, R., Nijman, I. J., Milanesi, E., Moazami-Goudarzi, K., Williams, J. L., Erhardt, G., Dunner, S., et al. (2007). Differentiation of European cattle by AFLP Fingerprinting. Animal Genetics 38(1), 60–66. doi:10.1111/j.1365-2052.2007.01554.x.

Pertoldi, C., Purfield, D. C., Berg, P., Jensen, T. H., Bach, O. S., Vingborg, R. & Kristensen, T. N. (2014). Genetic characterization of a herd of the endangered Danish Jutland cattle. Journal of Animal Science 92(6), 2372–2376. doi:10.2527/jas.2013-7206.

Tapio, I., Värv, S., Bennewitz, J., Maleviciute, J., Fimland, E., Grislis, Z., Meuwissen, T. H. E., et al. (2006). Prioritization for conservation of Northern European cattle breeds based on analysis of microsatellite data. Conservation Biology 20(6), 1768–1779. doi:10.1111/j.1523-1739.2006.00488.x.

Withen, K. B., Brüniche-Olsen, A., Pedersen, B. V., European Cattle Genetic Diversity Consortium & Gravlund, P. (2011). The agersoe cattle: The last remnants of the Danish Island cattle (Bos Taurus)? Journal of Animal Breeding and Genetics 128(2), 141–152. doi:10.1111/j.1439-0388.2010.00883.x.

Das, A., Panitz, F. & Holm, L. (2014). Identification and Annotation of Genetic Variants (SNP/Indel) in Danish Jutland Cattle. In Vancouver: 10th World Congress on Genetics Applied to Livestock Production, 17–22, available at: https://www.asas.org/docs/default-source/wcgalp-posters/666_paper_9560_manuscript_1719_0b.pdf?sfvrsn=2

Rosengaard, A. K. (2016). Protein profiling of milk from native Nordic cattle breeds in relation to technological properties. Aarhus University, available at: http://library.au.dk/fileadmin/www.bibliotek.au.dk/fagsider/jordbrug/Specialer/Specialerapport_Anette_Rosengaard.pdf

Utsunomiya, Y. T., Bomba, L., Lucente, G., Colli, L., Negrini, R., Lenstra, J. A., Erhardt, G., Garcia, J. F. & Ajmone-Marsan, P. (2014). Revisiting AFLP fingerprinting for an unbiased assessment of genetic structure and differentiation of taurine and Zebu cattle. BMC Genetics 15(1), 47.